Ja det er jo lidt sjovt at læse og nogle tænker måske, “Hvad i alverden mener Martinus dog med det?”.

“Sådanne uvidende væsener som jordmenneskene har Forsynet derfor anbragt i “bombesikre rum”, hvor der gives dem lejlighed til at eksperimentere på egen hånd uden at lave alt for store ulykker,…”

Han skriver det i artiklen, som er fra et foredrag holdt i 1944 på Martinus Institut, “Den kosmiske læreanstalt”, bragt i Kosmos nr. 3, 2000. Med ovennævnte udtale kunne man måske fristes til at sige den “komiske” læreanstalt 😉

Men når man læser hvad han fortæller os, står det meget tydeligt, at det kosmisk set skal tages meget bogstaveligt. Rent jordmenenneskeperspektivligt kan vi naturligvis kaste med bomber og er ikke sikre for dem, grundet skæbnen det medfører.

Her kommer lige et større tekstudsnit for at give en bedre forståelsesramme, for hvad Martinus taler om.

“Så længe væsenet ikke forstår, at al energiudløsning i verdensaltet er udtryk for vilje eller bevidsthed, og at der bag denne udløsning eksisterer logisk tænkning, der manifesteres som en verdensplan, forstår det naturligvis langt mindre, hvad en sådan verdensplan går ud på, og er derfor uegnet til at være medarbejder ved planens udførelse. Sådanne uvidende væsener som jordmenneskene har Forsynet derfor anbragt i “bombesikre rum”, hvor der gives dem lejlighed til at eksperimentere på egen hånd uden at lave alt for store ulykker, der kunne blive virkelig farlige for den store plans udførelse, men hvor de tværtimod kan gøre visse erfaringer, ved hjælp af hvilke de efterhånden lærer den kosmiske kemis love at kende i en sådan grad, at de begynder at blive kvalificerede som medarbejdere ved planens videre realisation.”

Og lidt længere nede i samme afsnit.

“Man blander sine tankestoffer for at få profit og magt og berømmelse som resultat, men opnår i det store og hele blot en masse eksplosioner, som får “laboratoriet” til at ryste i sin grundvold og virker dræbende eller lemlæstende på mange af “laboratorieassistenterne”.”

Og så lige det sidste stykke.

“Fra deres “bombesikre eksperimentkælder”, som de endnu er nødt til at være i, fordi de omgås de kosmisk-kemiske sprængstoffer så naivt og letsindigt, har de jordiske mennesker udsigt til den tegning, som de efterhånden skal lære at arbejde efter. De skal lære ligesom solene at kunne funkle og stråle såvel over retfærdige som uretfærdige, over onde og gode. “Mennesket i Guds billede” skal ikke være et væsen, der ikke kan lide den eller den. Det skal ikke ønske smerte, straf eller død over noget andet levende væsen. Så længe det endnu kan nære had, bitterhed eller skinsyge mod nogen eller fyldes af vrede, misundelse og irritation, hører det endnu hjemme i den eneste verden, hvor det kan lære, hvad der sker, når det blander den slags energier i sin bevidsthed, nemlig den fysiske verden, jeg kaldte forsøgslaboratoriet.”

Og læg lige særligt mærke til den sidste sætning.

“…nemlig den fysiske verden, jeg kaldte forsøgslaboratoriet.”

Fra et foredrag på Martinus Institut i 1944
Bearbejdet af Erik Gerner Larsson