Vi har jo et ret stort fokus på sygdom og sundhed for tiden, men læser vi hvad Martinus skriver, overser vi et ret alvorligt felt.

Nemlig vort forhold til; Jordkloden

Og hvordan skal det så lige forståes, tænker du måske.

Det siger han ret klart og tydeligt her i, Den intellektualiserede kristendom, 86. kapitel.

“Og når disse mikroindivider skaber disharmoni i makroindividets indre, så kan det udelukkende kun skyldes, at makroindividet netop selv skaber disharmoni i den store organisme, i hvilket det selv er mikroindivid.”

Som det kan ses er der et ret alvorligt område vi her kan overse, da vi som gængs ikke lige tænker mikro-makro-individ-forholdet ind i sygdom og sundhed; Men det har alvorlige konsekvenser, hvis vores forhold til Jordkloden ikke er på plads.

Tænk alle de paralleller der er fra hvad vi gør mod miljøet og naturen til de ting vi oplever i vores egen krop…

Her kommer lige et større citatudsnit for at få lidt mere med.

“Men hvad er årsagen til, at makroindividet får mikroindivider, der i kvalitet ikke passer til dets natur. Ja, her er vi kommet til løsningen på et stort problem. Nævnte årsag er “sædekornet” til makroindividets skæbne. Der er jo en generallov i livet, der udløser sig i princippet: tiltrækning og frastødning. Og da det er denne lov, der behersker al bevægelse i tilværelsen, danner alt kredsløb lige fra isens optøen til klodernes fart igennem rummet, bestemmer den også tiltrækningen imellem makroindividet og mikroindividet. Og da det yderligere er almengældende indenfor den samme lov, at “krage søger mage”, bliver det hermed synligt, at makroindividet kun kan tiltrække sig mikroindivider, der er af samme natur som det selv. Og når disse mikroindivider skaber disharmoni i makroindividets indre, så kan det udelukkende kun skyldes, at makroindividet netop selv skaber disharmoni i den store organisme, i hvilket det selv er mikroindivid. Dets mikroindividers natur bliver således analog med den natur, det selv repræsenterer overfor sit eget makroindivid. Og det “høster” således på denne måde, hvad det selv “sår”.”

Det er et særdeles interessant kapitel, som også kaster lys over hvem der bestemmer over hvad; Kan mikroindivider bestemme hvad der skal ske med makroindividet?

https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/dtt/index.php?bog=70&stk=86&nr=30&mode=opslag-soeg&ord=makroindividet%20netop%20selv%20skaber%20disharmoni&lb1=on&lb2=on&lb3=on&lb4=on&lb5=on&lb6=on&lb7=on&dev1=on&dev2=on&dev3=on&dev4=on&dev5=on&dev6=on&gk=on&logik=on&bis=on&dik=on&as1=on&smaa=on&artikler=on