Vi er sikkert en del der flere gange har hørt Martinus sige; Til enhver specifik sygdom, hører en specifik tankefejl.

Men forstår vi det – forstår vi det vitterligt?

Forstår vi virkelig hvad det indebærer?

For én ting er jo, at få det fortalt, men noget andet er at have det som viden, hvilket er lig med erfaring. Vi kan ikke have viden uden erfaring. Vi må netop komme til viden via erfaring, at godt nok ligner salt og sukker meget hinanden, men det giver en meget forskellig smag.

Det er jo også det Martinus siger, at han kun kan give os teoretisk kosmisk bevidsthed – hvilket betyder, hvis vi evner med vores intelligens, at forstå ham, kan få et mentalt billede, et tænkt billede af hvordan det er, at have kosmisk bevidsthed; Men det er jo under ingen omstændigheder det samme som, at have kosmisk bevidsthed.

Og det samme gør sig gældende her, det samme gør sig gældende med alt – og her specifikt med hvad Martinus fortæller os om livet og os i det.

For mig at se, er der et mere fundamentalt spørgsmål vi må stille først; Hvad er vi?

Den her kan ingen af os løbe fra, den har vi alle hørt. Den er også hørt i mange andre lign. kredse.

; Vi er åndelige væsener inkarneret i fysisk materie.

Men forstår vi det vitterligt – forstår vi omfanget af dette – forstår vi hvad det rent faktisk betyder?

Hvilket nærliggende bringer et andet spørgsmål frem; Forstår vi vitterligt det tre-enige-princip (symbol 6)?

https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/symboler/index.php?symbol=6

Det fortæller jo historien om strukturen, at vi er den hvide trekant øverst oppe – totalt hævet over alt, til evig tid – og hvordan vi gennem X2 stråler ind i denne fysiske materie.

Men forstår vi vitterligt konsekvensen og betydningen af dette?

Hvis vi bliver lidt lavpraktiske her – hvilket jeg kun ser en tvingende nødvendighed af, da livet er en skole og vi er her for, at lære noget – og kigger på hvad Martinus siger med dette; At til enhver specifik sygdom, hører en specifik tankefejl.

Hvor kommer sygdom da fra?

Vi er åndelige væsener der stråler ind i den fysiske materie – Hvordan kan vi forvente at finde heling eller healing i den fysiske verden?

Siger Martinus ikke også, at vi kan komme så langt ud, at vi bliver nødt til, at tage imod medicin og/eller operation? Men hvad siger han lige efter – At dette ikke er nok; Vi må befale al uvedkommende og sygdomsfremkaldende materie bort.

Lyder det ikke som noget helt andet end det fysiske for at kunne heles?

Ser vi på hvad vi er, disse åndelige væsener der stråler ind i eller beliver den fysiske materie, og hermed også på symbol 6, hvor det er helt tydeligt, at vi er første årsag til ALT hvad der sker og vi oplever her i den fysiske verden.

En af de helt store temaer for mit liv er, at afdække dette. Og mine til næste år 20 år med kinesiologien, affirmationer og EFT (TFT/Tapping), har ikke bestilt andet end, at vise mig hvilket helvede min psykiske del (tanker/følelser) laver i min fysiske krop. Og ved at udpege disse fastlåste følelser samt derpå bruge specifikke affirmationer eller EFT, forsvandt de – nogle gange til stor forbavselse, som dug for solen.

Det er for mig helt tydeligt, at årsagen er i det psykiske.

Men hvor meget forstår jeg det vitterligt?

Det er jo et virkelig godt spørgsmål. For hvorfor fik jeg i slutningen af november sidste år, et eller andet form for udslæt, som der samtidigt gik infektion i ret hurtigt, og som har blusset op flere gange siden da og aldrig gået helt væk?

Og har der været noget fysisk der virkede på det?

Nej overhovedet ikke. Jo, antibiotikaen tog sig af infektionen. Alt andet har været fuldstændig nyttesløst.

Og det er jo så her et af de trælse spørgsmål dukker op; Hvor langt er vi fra det tænkte billede af hvordan tingene er og virker, til rent faktisk at leve det?

Hvor langt er vi i at indhøste erfaringer, som kan skabe reel viden på området, der gør at vi også handler i overensstemmelse dermed?

Martinus siger jo selv, at en af hans største missioner er, at gøre os opmærksom på mikrokosmos, på alt det vores krop er opbygget af, hvordan det fungerer, hvad der er sundt og ikke. En viden vi på intet tidspunkt til fulde har fået tidligere.

Så Gud har helt tydeligt udpeget for mig, at jeg mangler erfaring og viden; For hvorfor har jeg ikke bare forløst de fastlåste følelser med kinesiologien og EFT/Tapping?

Jeg kan kun bede til, at det er sevet bedre ind nu og, at jeg er konsekvent om at forløse dem fremadrettet inden der opstår en tvingende grund til at gøre det 😊