Jeg kunne ikke lade være at smile lidt, da jeg læste lige netop dette her i Livets Bog, bind 5, stk. 1844, hvor Martinus helt tydeligt sammenligner vort liv her i den materialistiske jungle, med en; Jammedal 🙂

Kan man ikke snart blive klar over, at teknik og kemi, atombomber, krig, drab og lemlæstelse umuligt kan fjerne den menneskehedens dødsfjende eller denne sværgen til tilfældighederne, der holder den bunden i ufredens, lidelsens og sorgernes jammerdale og proletariat?

Det er sandsynligvis herfra Ole Therkelsen har den det, “Livet er en jammerdal” 😉

Her kommer lige et større udsnit. Martinus taler her om vores opfattelse af tilfældighederne, som vores fundament og hvor skrigende det er i mod selve livets ytringer vi kan observere i det daglige. “Kan livet eller universet på en bedre måde end gennem dette håbløshedens mørke, vi her har påpeget, vise menneskehedens store fejltagelse, dens indsnævrede, latente eller døde kosmiske bevidsthed, dens dyrkelse eller tilbedelse af døden i stedet for livet? – Kan man ikke snart blive klar over, at teknik og kemi, atombomber, krig, drab og lemlæstelse umuligt kan fjerne den menneskehedens dødsfjende eller denne sværgen til tilfældighederne, der holder den bunden i ufredens, lidelsens og sorgernes jammerdale og proletariat? – Hvor længe vil man blive ved med at hylde denne store indbildte døde guddom, denne skrigende overtro, at tilfældigheden er livets årsag, behersker, opbygger og nedbryder? –

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=55&stk=1844

Det er i øvrigt nogle ret så interessante stykker fra ca. 1830, hvor han begynder at tale om A – K mennesker. Det går der en hel del stykker med, som nogle nok kan regne ud. Men særdeles interessant læsning 🙂

Og her er linket til stk. 1830: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=55&stk=1830