I bogen, “Grand Kursus”, stk. 145, får martinus lige klemt en sidebemærkning ind i en anden sammenhæng, nemlig denne:

“… og der er endnu mange dyr, som skal uddø.”

Og han forsætter:

“Jordkloden skal engang blive til et glimrende beboelsessted for væsener, der ikke kan dræbe, der ikke kan myrde, for væsener, der elsker deres næste som sig selv.”

Tager vi den sidste sætning her in mente, så giver den første meget mening, når vi kigger på det dyreliv der er på planeten i dag. Der findes en del dyr her, som kan slå os ihjel. Mange kan gøre os ret alvorligt syge, og endnu flere kan give os mindre sygdomme og ubehag – Alt, hvilket intet har med kærlighed at gøre.

Vi må i samme åndedrag erkende, at der er ting vi ikke kan gennemskue. Tænk bl.a. på bierne. Dem ser vi som uundværlige for bestøvningen af blomsterne, der senere skal give os vores mad i form af frugter og grøntsager; – Men dog, de kan jo desværre stikke og for en mindre udsat gruppe, som er særligt overfølsom over for deres gift; Slå dem ihjel.

Det er ikke kærlighed – derfor må de naturligt nok uddø. Men hvad så?

Ja, Gud, og jordkloden, som jo er en færdigudviklet planet (se et større tekstudsnit nedenunder), har jo ikke tænkt sig at sabotere sig selv, så der er helt sikkert nogle andre insekter, som vi ikke har fået øje på endnu, som vil overtager biernes rolle. Alt dette må vi naturligvis blot have tillid til 😉

“Vi ved jo, at menneskene på jorden ikke er færdigudviklede. Jordkloden i sig selv er i virkeligheden færdig, men alt det med drab og mord skal forsvinde, og der er endnu mange dyr, som skal uddø. Jordkloden skal engang blive til et glimrende beboelsessted for væsener, der ikke kan dræbe, der ikke kan myrde, for væsener, der elsker deres næste som sig selv.”

Det går jo lidt nemmere, når vi kigger på krokodiller, piratfisk, giftige krybdyr og slanger, samt andet “godtfolk”, dem vil vi jo nok meget gerne være fri for 😉

Men tænk sig, verden skal blive et sted med kun kærlige mennesker og dyr, dyr som slet ikke kan gøre os bare den mindste skade. Det er jo kærlighed 🙂