Det her er nok et af de mest irriterende begreber i alt hvad Martinus har skrevet; At gøre det mindste onde.

Hvordan i alverden skal sådan en flok kosmiske analfabeter som os regne den ud ? 😉

Der er faktisk et sted hvor han er lidt mere konkret i forhold til hvad det går ud på, hvad det principielt drejer sig om, når vi står i en umulig situation og kun kan vælge mellem ondt eller ondt – hvad der da er det midste af dem.

Det gør han her i et Spørgsmål og svar fra Kontaktbrev nr. 14, 1950:

“Det mindste onde kan igen kun udgøres af den manifestation af tanke og handlemåde, der skaber den mindst mulige irritation, intolerance, fjendskab, sorg og lidelse i dens ophavs omgivelser.”

https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/kosmos/breve/1950/parser.php?fil=bre1950-14-005&nr=30

Lige et par linjer over dette citat, skriver Martinus noget særdeles væsentligt:

“Men på samvittighedsnag kan ingen basere sin lykke.”

Dette betyder noget meget vigtigt; At vi er nødt til at komme til erkendelse af hvad det er for en verden vi lever i – og at vi ikke kan gøre alt 100% kærligt.

Det gør at vi må have en nøgtern betragtning af de situationer vi står i, og må være i stand til at sætte følelserne i ro, så vi med intelligensen kan veje og analysere situationen for at finde ud af hvad der reelt er det mindste onde.

Det er ikke hermed sagt at det er nemt, for det er det bestemt ikke med vores manglende kosmiske bevidsthed og dermed manglende intuition, som på et splitsekund ville have fortalt os det rigtige svar. – Øvelse gør mester, hedder det sig 🙂

Læs gerne hele Martinus’ svar. Særligt de sidste to afsnit er meget interessante, da det er her han kommer lidt mere konkret ind på tingene.