Det er jo et særdeles godt spørgsmål. Dog må jeg sige; Har vi ikke nok karma at betale af på ?? 😉
Martinus er dog også helt roligt og faktisk ret så humoristisk anlagt da han svarer, her i, Kosmos 5, 1994, under rubrikken, “Martinus svarer”. Oprindeligt er det fra en spørgetime på Martinus Center i Klint, den 26. marts 1978.
“Ja, det kan man godt gøre. Der er mennesker i Indien, der står med armen oppe i luften, så de til sidst ikke kan tage den ned igen. Men den slags karma fjerner ikke noget af den karma, man har i forvejen. Det er karma i sig selv, at man mister armen. Men man kan ikke ved selvplageri selv begynde at betale af på karmaen. Den kan kun komme med sit kredsløb. Karmaen er bundet i kredsløb.”
Og nej, det kan man ikke. Så ingen undskyldning for at sidde og hygge sig i offerrollen her 😉
Men vi kan jo altid forbedre vores nuværende situation med at rydde op i det skidt vi står i, og særligt arbejde på at skille os af med vores egoistiske tilbøjeligheder.
“Men hvis man påtager sig lidelse for at hjælpe andre mennesker, er det jo næstekærlighed. Loven er, at “man skal jo elske sin næste som sig selv”. Ser man sin næste i stor nød, ja så hjælper man ham, som om det var en selv. Der kan man træne sig op og vokse i kærlighed.”
Recent Comments