Her er et af de steder, hvor det er klogt at holde “tungen lige i munden”. For her dukker et interessant begreb op, nemlig; Livsbegæret

Jeg stødte på det i artiklen, “Frihed – frigjorthed og fred”, som findes i Kosmos nr. 9+10, 1968, hvor den første gang er udgivet på skrift. Siden er den udgivet i Kosmos nr. 5, 1979, Kosmos nr. 3, 1993 og sidst i Kosmos nr. 6, 2006.

“Begæret efter friheden og freden er naturlige afskygninger af selve livs- eller urbegæret, …”

Linket du får med til artiklen her, er fra 1968: https://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1968/kos1968-09-097.php

Søger man i Livets Bog efter betegnelsen, så finder man det kun 3 gange. Bind 5, 6 og 7. Men ingen steder er det i form af sammenligning med Urbegæret. Den sammenligning findes kun i Det Evige Verdensbillede, Bog 4, symbol 34, stk. 2: https://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=64&stk=34&pkt=2

“Denne energi er igen gennemsyret af et evigt livsbegær, vi har udtrykt som urbegæret.”

I Bind 5 af Livets Bog, bruger han det i forbindelse med vores fundamentale trang til at forbinde os med hinanden. Bind 6, er det i forbindelse med mikrokosmiske livsbegær. Og sidst i Bind 7, er det i forhold til vores daglige livsbegær.

Martinus bruger det også i Det Evige Verdensbillede, Bog 5, symbol 74, stk. 2, hvor han taler om naturlige og unaturlige livsbegær.

I Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 128, drejer han det lige én gang yderligere: https://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=72&stk=128

“Bindeledet mellem det levende væsens organismeområde og jegområdet er “urbegæret”. Det er også “urbegæret”, der gør, at det levende væsen er bange for at dø. Det holder livsbegæret i live, det begærer at leve.”

Oprindeligt er det et foredrag, som blev holdt af Martinus i flere danske provinsbyer i oktober 1940. Det er bearbejdet af Mogens Møller.