Her kommer en lille sjov detaljer frem fra symbolforklaringen til symbol 16, Evighedslegemet, stk. 16.5, hvor Martinus fortæller om den energetiske struktur og form vores skæbnebuer har. Martinus gør dog også klart at dette ikke er noget der kan ses ved noget fysisk eller clairvoyant syn; Det kan kun ses med et kosmisk eller højpsykisk syn.
“Da enhver bevægelse i denne ophobning danner kredsløb, idet den udgår fra jeg’et og kommer tilbage til dette, og da disse bevægelser igen udgår i alle mulige retninger, danner de tilsammen en kugleform omkring jeg’et. Denne kugleform eksisterer dog ikke som noget, der er tilgængeligt for noget direkte sansesyn, hverken clairvoyant eller fysisk. Det er kun kosmisk eller højpsykisk set, at dette kan konstateres. Dette syn er højt hævet over alle former for sansning igennem almindelige fysiske og psykiske sanser. ”
Så ja, det er noget vi så må vente med at få at se 😉
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=67&stk=16&pkt=5
Martinus nævner det også i stk. 16.7
“Da alle energi- og bevægelsesarter udgår i alle retninger fra dette faste punkt og i kredsløb vender tilbage hertil, vil disse bevægelsesarter tilsammen danne kugleform. Denne kugleform udgør et evigt, urokkeligt balanceprincip, i hvilket jeg’ets samlede energi- og bevægelsesmasse evigt eksisterer. Dette jeg’ets kugleformige evighedslegeme består af alle de energi- og bevægelsesarter, der udgør jeg’ets samlede livsoplevelse, dets tanker og følelser, dets manifestation og skabelse, dets organer og legemer, dets skæbne. Det er de rene energi- og bevægelsesarter bag alle disse skabte foreteelser, der udgør evighedslegemet, og af hvilket de alle udgør resultater. Og det er kun igennem disse resultater, at evighedslegemet kan erkendes gennem sanserne. I sin egen renkultur er det utilgængeligt for almindelig sansning. Det kan kun opleves direkte gennem højpsykisk sansning, hvilket vil sige intuitivt eller kosmisk. ”
Recent Comments