Ja det kan måske lyde lidt kryptisk sådan som udgangspunkt, men lad os nu lige kigge lidt på det.

De fleste kender udtalen “Moder Jord”. – Men det interessante er, at det faktisk er fuldstændig forkert 😉

Jo jo, følg nu lige med her og hør hvad Martinus svarer på det spørgsmål tilbage i 1968, den 3. juni helt nøjagtigt:

“Jordkloden er dobbeltpolet, og den er snart i fuldstændig balance.”

Lad os lige koble logikken på. Martinus fortæller andetsteds at Jorden er ca. et kvarter fra at få Kosmisk Bevidsthed, det svarer så til ca. 3.000 år i vort perspektiv; Den kan jo derfor på ingen måde have noget specifikt “køn” mere. Det er jo netop en afgørende forudsætning for at nå frem til den såkaldte Store Fødsel; At der er balance mellem den feminine og den maskuline pol. Og husker vi tilbage, så er det jo ubalancen mellem de to poler der skaber “kønene”, hankøn og hunkøn, mænd og kvinder. Så derfor, at sige “Moder Jord” og dermed kalde den en kvinde, er slet ikke korrekt.

Jorden har intet “køn” mere; Den er dobbeltpolet.

Det er i øvrigt fra den nye bog “Martinus svare på spørgsmål”, og det er spørgsmål nr. 139, side 175.