I artiklen, Den kosmiske læreanstalt, Kosmos 9, 1972, skriver Martinus noget meget interessant; At al vores mad, jordens kul og olie er koncentreret solenergi.

“Vor føde er koncentreret solenergi, og jordens kul og olie, som vi bruger til opvarmning i vinterperioden, hvor solens stråler ikke direkte kan opvarme atmosfæren, er så at sige koncentreret solkraft, så det på denne måde alligevel er solen, der giver os varme også om vinteren.”

Men han går faktisk så vidt til at sige, at vi er; Solens børn.

“Vort kød og blod, hele vor fysiske krop, er altså i den grad i slægt med solen og dens energi, at vi på en måde er solens “børn”, og man forstår det naturlige i, at fortidens mennesker tilbad solen som en guddom.”

Og lige før de to ovennævnte citater skriver han dette:

“Nu vil man måske indvende, at man da ikke kan sammenligne organiske væsener i kød og blod med sole og lysende stjernesystemer. Og det er netop en sådan indvending, der viser, at dens ophav befinder sig i “eksperimentkælderen” og endnu ikke er moden til at deltage som medarbejder i udførelsen af den guddommelige verdensplan. Jordmennesket må lære at forstå, at der i princippet ikke er nogen forskel på solene og det jordiske menneske. Solene er centrum for udfoldelse af energi, og det samme er hvert eneste menneske, der lever på jorden. Viser solene ikke, at stærkt lysende og varmende energier virker længst ud i universet og skaber betingelser for liv på kloder, der ellers ville være golde og øde? Solene er livgivende og livsbefordrende, uden dem fandtes overhovedet ikke noget organisk liv i kød og blod og ingen jordklode med planter, dyr og mennesker. ”

I bund og grund er det jo meget logisk når man tænker over det 😉

http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1972/kos1972-09-099.php