I artiklen, “Mental suverænitet”, fra Kontaktbrev 123+124, 1946, giver Martinus en interessant beskrivelse af, Urbegæret, den evige “sult” og “mættelse”.

“Med Hensyn til den virkelige “Død”, da er den saa blid og skjult, at den i Virkeligheden kun kan ses og iagttages af den udviklede Forsker. Naar denne “Død” er saa blid og umærkelig i sine Overgange, skyldes det udelukkende den Omstændighed, at den ikke er en Følge af nogen som helst Katastrofe eller Lemlæstelse og ligeledes heller ikke er en Følge af nogen som helst “Slidtage” eller Alderdom. Dens Forekomst skyldes derimod en evigt skiftende Rytme, der udløses igennem Individets “Urbegær” og kommer i det ydre til Syne som en tilsvarende evigt skiftende “Sult” og “Mættelse”.”

http://www.martinus.dk/da/kosmos/breve/1946/bre1946-121-003.php