Det her er et af de mere kontroversielle citater, da det umiddelbart kan opfattes som ukærligt. Men igen skal vi huske at kigge et lag dybere og se hvad det er Martinus rent faktisk forsøger at fortælle os, og dermed få os til at forstå sammenhængen i.

Citatet kommer fra Livets Bog, bind 7, stk. 2658, punkt 29, hvor han kommer ind på dette med at give penge til tiggere.

“Tossegodhed er at understøtte eller hjælpe “svindlere” og “bedragere”, der under en camoufleret nød, sygdom eller elendighed søger at udnytte mennesker med stor sympatifølelse og således uberettiget eller under falsk foregivende søger at leve højt på disses gavmildhed. At understøtte sådanne mennesker er det samme som at føre disse mennesker i fordærv.”

Det er jo så her det ikke lige er så let, ikke, at være et kosmisk bevidst væsen. For det kan være meget svært at afgøre, når vi møder en tigger, om denne nu virkelig ikke har nogen anden udvej eller om vedkommende er i færd med at undgå at lave noget og slippe igennem livet på vores andres bekostning.

Vender vi dette citat rundt, så fortæller det jo en historie om vores egen for godtroenhed og at andre mennesker kan løbe om hjørner med os. Vi mangler skelneevne og fornuft til at agere med eller efter.

Tager vi sidste sætning samt lidt mere af teksten med, så viser der sig en anden skæbnemæssig ting også; At vi er med til at føre dem i fordærv. Hvilket ikke er kærligt. Og her kommer Martinus selv ind på dette, at der mangler intellektualisering af sympatifølelsen.

“En sådan sympatifølelse kan derfor ikke udtrykkes som “kærlighed”. Derfor må et væsens sympatifølelse netop intellektualiseres, således at den kan udløses logisk eller på en sådan måde, at den ikke bliver til fordærv.”

Joe, vi har noget at lære endnu 😉

https://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=57&stk=2658&pkt=29