I bogen Påske, eller hvis du sidder med de helt gamle Kosmos’ fra 1934, vil du kunne læse Martinus fortælle om de væsener der i sin tid byggede pyramiderne, samt hvorfor de ikke findes på kloden mere – hvorfor de i sin tid forsvandt igen.
Det lyder til at have været et ret voldsomt sted at være, vores kære jordklode. Her taler martinus dog godt nok også om “mange årtusinder tilbage i tiden”. Men der var ganske enkelt for brutalt til at de kunne blive ved med at opretholde livet her på planeten, og måtte derfor forlade den igen.
“Her vil der være at bemærke, at der for mange årtusinder tilbage i tiden har eksisteret et samfund af væsener med en vis grad af indvielse, altså en vis form for åbenbarelse af “den hellige ånd”. Men dette samfund talte alt for få individer, var alt for svagt til i længden at kunne stå mål med den omgivende og dominerende barbarisme, som jo i virkeligheden på det daværende tidspunkt var jordens fundamentale og kulminerende tankeklima.”
Og lige efter dette kommer han ind på bl.a. dette med pyramiderne:
“Nævnte samfund blev derfor standset i sin udvikling, men efterlod sig uafviselige monumentale udtryk for sin eksistens i form af pyramider, sfinkser, templer, kunstgenstande osv., der naturligvis efterhånden af tidens tand blev forvandlet til ruinhobe, men som alligevel trods denne sin tilstand for det almindelige jordiske menneske den dag i dag er af imponerende vælde og for det udviklede okkulte væsen funkler med den hellige ånds ufejlbarlige klarhed.”
Der står også efterfølgende noget interessant i forhold til dette med den østlige og den vestlige verdens modtagelighed for Den hellige ånd. Ellers starter det med afsnit 2.
Recent Comments