Et særdeles interessant citat omkring vores fremtidige levestandard 🙂
Jeg lavede for et års tid siden et simpelt regnestykke for at få et billede af hvad det ville sige at leve i overflod og at værdierne på kloden var fordelt ligeligt mellem os alle. Det skal lige siges at jeg slet ikke tog det hele med og jeg rundede endda ned også, men det gav os en million at bruge hver dag.
Den kan du jo lige tænke lidt over 😉
Men se så lige hvad Martinus skriver i artiklen, “Den ny verdenskultur efter ragnarok”, fra Kosmos nr. 8, 2006, stk. 5, stykoverskrift “Fremtidens arbejde og administration”:
“Fremtidens levestandard vil ligge over den levestandard, som selv millionærer lever på i dag, så der vil ikke være mangel på noget. Hvis man f.eks. tænker sig, at en mand efter gældende levestandard har en bil – hvis de overhovedet har biler til den tid, det tvivler jeg noget på – og gerne vil have en til, så kan han nemt få det. Arbejdsmyndighederne ved, hvor meget en bil koster. Den koster måske 2 eller 3 arbejdstimer, og så skal han bare arbejde de ekstra timer. Der er ingen mangel på noget, jorden er så umådelig velhavende.”
Så var mit regnestykke slet ikke helt ved siden af 😉
Artiklen i sin helhed er absolut anbefalelsesværdig at læse 🙂
Artiklen er baseret på en båndafskrift af Martinus’ udtalelser på et rådsmøde den 16.12.1980, mindre end tre måneder før hans bortgang den 8. marts 1981. Da han ikke fik skrevet så meget mere, var Martinus opmærksom på, at det han sagde blev optaget på bånd, så det senere kunne bruges. Bearbejdelse af båndafskrift, titel og stykoverskrifter af Ole Therkelsen er godkendt af rådet 04.06.2004. Artiklen har ikke tidligere været bragt i Kosmos.
Recent Comments