Martinus beskriver her i symbolforklaringen til symbol 16, Evighedslegemet, stk. 16.7, hvordan dette Evighedslegeme er jeg’ets allehøjeste og evige struktur.

“Da alle kredsløbsbevægelser og dermed også den kredsløbsbevægelse, vi kender som det fysiske jordliv, således hver især ved deres slutning afføder en ny kredsløbsbevægelse, og denne bevægelsesstruktur omkring jeg’et derved er evig, har vi udtrykt den som jeg’ets “evighedslegeme”. Vi ser altså her jeg’et i en struktur, der aldrig nogen sinde kan ophøre eller forgå. Denne struktur er jeg’ets allerhøjeste og evige struktur eller legeme. For denne evige bevægelsesstruktur eller dette legeme udgør jeg’et det absolutte, faste punkt.”

Når man så lige drager symbol 98, Jegets vending af bevægelsen eller energien, med ind i tankerne, ser man tydeligt at det er beskrivelsen af disse såkaldte skæbenbuers tilbagevenden til jet’et og dets genudsending af en ny skæbnebue. Og som Martinus selv påpeger, er det vigtigt at huske på, at det er ALLE bevægelsesarter og energier, inkl. både krop, organer, selve vort eget liv, tanker, følelser, handlinger o.s.v. der er skæbnebuer.

Det er vigtigt her at huske på, at skæbneloven er en årsags- og virkningslov. Den fortæller i sine dybeste instans, at alt hvad jeg fra Jeg’et udsender, det kommer tilbage igen. Det er et kredsløb. Derfor skal skæbne og skæbnebuer ses i et langt større perspektiv end vi normalt tænker skæbne.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=67&stk=16&pkt=7

Det vi så også kan tage med som en sidenote til os selv er, at Martinus her forklarer os at vi lever evigt og at vi aldrig virkeligt dør 🙂

“Vi ser altså her jeg’et i en struktur, der aldrig nogen sinde kan ophøre eller forgå.”

I stk. 16.10 kalder han også skæbneloven for, der jo om noget må siges at udvide begrebet ret så væsentligt; Loven for bevægelse.

“For det ufærdige menneske, der hverken kender til reinkarnation eller til loven for bevægelse, der er det samme som skæbneloven, …”

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=67&stk=16&pkt=10