Ja, det er ikke sådan at vi “på den anden side” sidder med det nye “Ikea-katalog” og kan vælge nye forældre efter forgodtbefindende. Der er godt nok “solgt” mange defekte “varer”, der burde returneres 😉

Men hov, hvis det nu var sådan, at man sad og valgte forældre; Hvorfor er det så at vi er SÅ mange, der har fået så dårlige forældre??

Ville vi ikke have valgt nogle bedre, nogle mere behagelige, ligefrem mere kærlige og venlige forældre så?

Jeg ville da i den grad 😉

Men sådan er det så heller ikke, fortæller Martinus her i artiklen, “Sansedefekter”, fra Kosmos nr. 9, 1992, under stykoverskriften; Skabelsen af en ny organisme.

“Ved en sådan undfangelse vil det diskarnerede væsen blive tiltrukket et forældrepar, og så begynder fosterdannelsen i moderlivet.”

Vi bliver helt stille og roligt via vore talentkerner og skæbne tiltrukket af de forældre der passer til de livsoplevelser, der står os i vente i forhold til vores forestående udvikling.

Her kommer lige hele stykket citatet stammer fra.

“Når den fysiske organisme dør, overlever talentkernerne inde i skæbneelementer, hvorefter de igen kan være med til at skabe en ny organisme, når der på det materielle plan findes forudsætninger for en befrugtning ved forplantningen imellem kønnene. Ved en sådan undfangelse vil det diskarnerede væsen blive tiltrukket et forældrepar, og så begynder fosterdannelsen i moderlivet. Ved hjælp af forældrenes anlæg og individets egne anlæg fra tidligere liv, bliver det lille foster dannet. Og denne organisme bliver så et resultat af de talentkerner, som væsenet har dannet sig i tidligere tilværelser.”

http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1992/kos1992-09-163.php