En anden lille detalje fra artiklen, “Mental suverænitet”, fra Kontaktbrev nr. 121, 1946, som du kan hygge dig lidt med: den virkelige “død” 🙂

“Og det er denne totale sjælelige eller kosmiske Blindhed eller Sansefattigdom, der er det samme som den sande eller virkelige “Død”.”

Her kommer lige et længere udsnit, som tager nogle sætninger før ovennævnte citat med, der giver et lidt større og bedre billede af hvad Martinus her taler om:

“Det jordiske [slut på side 4] Menneske har forslugt sig saa meget paa Frugterne fra “Kundskabens Træ”, at det nu ikke mere er blandt “de virkeligt levende”. Og derfor kan det ikke se det virkelige Liv, det virkeligt levende. Det ser kun “Energi”, “Energi” og atter “Energi”, der igen er det samme som “Materie”. Det tror om sig selv at være “Materie”. Det tror, at Næsen er “Materie”. Det tror, at Universet eller Verdensaltet er blot og bar “Materie”. At der skulde være noget andet og mere bag “Materien”, der f.Eks. eksisterede som dennes Herre, kan det ikke se. Og det er denne totale sjælelige eller kosmiske Blindhed eller Sansefattigdom, der er det samme som den sande eller virkelige “Død”.”

Og så lige lidt mere i slutningen af artiklen:

“Med Hensyn til den virkelige “Død”, da er den saa blid og skjult, at den i Virkeligheden kun kan ses og iagttages af den udviklede Forsker. Naar denne “Død” er saa blid og umærkelig i sine Overgange, skyldes det udelukkende den Omstændighed, at den ikke er en Følge af nogen som helst Katastrofe eller Lemlæstelse og ligeledes heller ikke er en Følge af nogen som helst “Slidtage” eller Alderdom. Dens Forekomst skyldes derimod en evigt skiftende Rytme, der udløses igennem Individets “Urbegær” og kommer i det ydre til Syne som en tilsvarende evigt skiftende “Sult” og “Mættelse”.”

http://www.martinus.dk/da/kosmos/breve/1946/bre1946-121-003.php