Her i Livets Bog, Bind 1, stk. 33 er Martinus i færd med at forklare hvor absolut nødvendigt, og Guddommelig velsignelse, det såkaldte mørke er. Det vi opfatter som “ondt” eller dårligt eller lidelsesfuldt. Han beskriver det som en side af “Det Guddommelige skabeprincip”.

Det er faktisk et ret så interessant stykke at læse, for det handler ikke kun om vores oplevelse af hvad vi opfatter som “lys” og “mørke”, “godt” og “ondt”, men om hele princippet bag livsoplevelsen og hvad den fysiske verden er og af hvilken årsag den er der 🙂

Her vil jeg dog kun lige tage et par udpluk hvor han definerer begrebet “Den mørke udstråling”.

“… udgør kulminationen af “ubehag” eller det, vi har lært at kende som “det onde”, og dette igen udgør mørket i tilværelsens åndelige verden, har jeg her i Livets Bog kaldt denne side af “det guddommelige skabeprincips” virkninger for “den mørke udstråling”.”

Og efterfølgende forklarer han dette med hvilken Guddommelig velsignelse det er, da vi på ingen måde jo kan opleve “lys” hvis vi ikke ved hvad “mørke” er:

“Da denne udstråling således har til opgave at stimulere de levende væseners oplevelse af mørket, og derved betinger samtlige væseners udvikling af de evner, uden hvilke en oplevelse af lyset ville være en umulighed, bliver nævnte mørke udstråling eller det såkaldte “onde” i sin højeste kosmiske analyse udgørende en guddommelig velsignelse.”

Og her til slut i stykket hvor han beskriver det som den første uundværlig basis :

“Men da det netop er en kendsgerning, at verdensaltet ikke udgør en evig død, men et evigt liv, – ikke et “intet”, men et “noget”, bliver skabeprincippets mørke udstråling som en første uundværlig guddommelig basis for de levende væseners vandring mod lyset en kendsgerning.”

Men som sagt, læs gerne hele stykket, da det er ret så interessant på flere plan 🙂

https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/dtt/index.php?bog=51&stk=35&mode=opslag

Et “PS” trænger sig på: Det er vigtigt her at forstå hvad Martinus mener med “Den mørke udstråling” – At det handler om et princip for væsenets indvikling i den fysiske materie. Det vi opfatter som mørke og lidelse, det eksisterer først fra det punkt hvor vi er blevet til det såkaldte Moderne Jordmenneske. Husk på, vikingerne oplevede ingen lidelse. Ligeså gjorde andre barbariske mennesketyper heller ikke, og husk allermest; Der har vi været og kommer fra 😉

Vi tager lige noget fra stk. 43 i Livets Bog, Bind 1, med også, hvor han gør det helt tydeligt hvad det er der kaldes “Den mørke udstråling” og “Den lyse udstråling“:

“I den første halvdel af en sådan spiral kommer den mørke udstråling fra skabeprincippet frem til kulmination, medens den lyse udstråling af samme princip bliver bragt ned til en latent tilstand. I den sidste halvdel af nævnte spiral er det derimod den lyse udstråling, der kommer til kulmination, og den mørke der bliver latent. Da det her skildrede forhold mellem de to udstrålinger af skabeprincippet igen har til følge, at væsenerne i første halvdel af en spiral udvikler sig fra åndelige til materielle tilstande, og i sidste halvdel det modsatte forhold, vil begge de nævnte halvdele henholdsvis være at udtrykke som udgørende “individernes nedadgående bue” og “individernes opadgående bue”.”

https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/dtt/index.php?bog=51&stk=43&mode=opslag